Fribytter

Originaltekst af Tom Kristensen

Er en Fribytter ikke en Sejler,
der flakker fra grønt til rødt
og vaagnede stirrer mod Livet,
men søvnigt mod alt, som er dødt?
Og ligger han ikke og døser
i læ af Latinersejlet
og ser paa de vilde Lande,
som i Havet staar omvendt spejlet?

Er en Fribytter ikke en samler
der spejler Alverden lyst:
- Den kalkhvide Havneby kravler
fra Havet mod blaa Bjærges Kyst!
- Af Templernes knaldrøde Porte
bedaares de sorte Svaner!
- Den solhvide Sky forfølges
af de hidsige, mørke Traner!

Er en Fribytter ikke en Drømmer
med Sind som et vands Metal
og Syner som Frugtræers Blade
i drejende, funklende Fald?
Og blir ej den spejlblanke Flade
at Drømmenes Aande dugget,
naar Frugttræers hvide Blade
paa et sølvstille Vand bliver vugget?

Er en Fribytter ikke en Skaber
der kæntrer med sjælebank Ro
for atter at støbe sig Syner
med lysere, farverig Tro,
for atter med voldsomme Hænder
af skabende Evne krummet
at slynge sin indre Verden
med dens Flammehjul ud i Rummet?

Hentet fra http://rod-ord.dk/temaerne/

Kommentarer

kommentarer